Fritidshjemmet ved Ladegårdsskolen

Fritids- og klubtilbud for alle hjemmeboende børn, der går på Ladegårdsskolen.

Fakta

Fritidshjemmet er delt på to afdelinger, en på Vandtårnsvej og en på Allerupgård begge beliggende i Holbæk.

Lokalerne deles med Ladegårdsskolen. Børnene har fritidshjemstilbud i alle de år de går på Ladegårdsskolen.

Når børnene bliver ti år får de tilbud om juniorklub, og når de bliver 14 år, får de tilbud om ungdomsklub.

Traditioner

Alle børn, der går på Fritidshjemmet får et tilbud om at komme på koloni/overnatning mindst en gang om året. Grupperne med de yngste børn tager fortrinsvis på koloni i fritidshjemmets eget sommerhus.

Grupperne med de ældste børn tager ofte på koloni lidt længere væk hjemmefra. Det kan være i lejede hytter eller på campingpladser.

Hvert år i maj tager en gruppe børn og voksne på Sjællandsfestival. De lidt ældre unge tager på Sølundsfestival.

Hvert år fra jul til påske arbejder alle børn og voksne med en teaterforestilling, som opføres for forældre og omkringliggende institutioner.

Til forestillingen er børn og voksne involverede i processen omkring at sy kostumer, lave rekvisitter og øve musik.

Forældre og søskende bliver hvert år inviteret til juletræsfest, fastelavnsfest og sommerfest.

Læs mere om Fritidshjemmet



Feedback

Sidst opdateret

20.07.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg