Spring til indhold

Forældrerådet på Elev- og aflastningshjemmet Kikhøj

Forældrerådet på Elev- og aflastningshjemmet Kikhøj består af forældre til børn, der enten bor fast på Kikhøj eller benytter aflastningstilbuddet.

Forældrefortællinger:

Dion fortæller:

Dion Lind har en søn, Kasper på 13 år. Kasper er retarderet og autist og har boet i gruppe 4 i tre år. Dion Lind fortæller:

"Kasper har boet to andre steder, før han kom på Kikhøj, og de kunne ikke rumme ham. Han har svært ved at være sammen med andre og reagerer nogle gange voldsomt.

På Kikhøj har han sin egen bolig i en lille afdeling, og det fungerer godt for ham.
Pædagogerne er rigtig dygtige til at hjælpe ham med at strukturere dagligdagen, og det giver ham ro, at han forstår, hvad der skal ske.

Mens han har været på Kikhøj, har han fået et bedre sprog og er blevet bedre til at bruge computeren.
Vi ved, at der er nogen, der passer godt på ham nu."

Liselottes historie:
Liselotte Buhl har datteren Katharina på 15 år, der har udviklingshæmning. De sidste fire år har Katharina været i aflastning på Birkevænget hver anden weekend.

Liselotte Buhl fortæller:

"Katharina er så glad for at være der, og Birkevænget får hende til at føle, at hun er normal. Hun har det så godt med de andre piger, der kommer der, De hygger sig med at tage makeup og neglelak på, som andre teenagere gør.

Hun får nogle oplevelser på Birkevænget, som det ville være svært for os forældre at give hende. Som at tøsesnakke med jævnaldrende piger hele aftnen og gå på cafe. Derfor er Katharina blevet meget mere selvstændig.

Og når hun ikke er på Birkevænget, er hun tit på skype med de andre piger om aftenen.

Det betyder selvfølgelig meget for os som forældre, at vores datter kan være et sted, hvor hun er så glad for at være. Det giver os et pusterum, og især da hun begyndte på Birkevænget, gjorde det også, at vi fik mere overskud til at lave noget alene med hendes storebror."

Lenes historie:

Lene Nielsen har en fireårig datter, Camille i aflastning i gruppe 3. Camille er infantil autist og har en middelsvær retardering.
Lene Nielsen fortæller:

"Camille har intet sprog, men er hyperaktiv og skriger frygteligt højt. Det er svært at få hende til at falde til ro, og vi har også en større datter, vi også skal være noget for. Derfor kommer Camille i aflastning hver onsdag eftermiddag og et døgn frem, ligesom hun er der en overnatning hver anden weekend.

Hun har kun været der siden i sommers, men hun er faldet rigtig hurtigt til, og hun er aldrig ked af at skulle derover.
Vi håber selvfølgelig, at aflastningen på Kikhøj gør, at hun udvikler sig bedre på længere sigt, men det er ikke til at sige endnu."

Anna Carin fortæller:

Anna Carin Spongenberg har en 13-årig søn, Sixten. Han har Downs Syndrom og autisme og har boet i gruppe 1, siden han var seks år.

Anna Carin Spongenberg fortæller:

"Sixten fandt rigtig hurtigt til, og det er helt klart gået fremad med ham, efter han flyttede ind på Kikhøj.
Før var han meget indelukket og smadrede ting og "dimsede" rigtig meget.

På Kikhøj havde personalet de pædagogiske redskaber til at hjælpe ham. Nu får han de pauser, han har brug for og har lært at udtrykke sine behov. Hans hverdag kører fuldstændig på skinner, og alle hans rutiner er lagt ind i et skema. Derfor har vi fået en helt anden dreng. Han er blevet meget mere social og opsøger selv kontakten med de ansatte og beder selv om at få et kram.

Han er også blevet så god til at tale, at vi, der kender ham godt, kan føre små samtaler med ham. Det har vi ikke kunnet før."



Feedback

Sidst opdateret

07.09.2018

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg