Spring til indhold
BSC2 Til bornespecialcenter2.dk

Kommunikation med børn med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog og brug af videoanalyse

Hvad er kommunikation? Hvordan kommunikerer man med et menneske uden talesprog? Hvorfor og hvordan bruger man videoanalyse.

Videoanalyse af samspilssituationer

Med udgangspunkt i en kort gennemgang af kommunikationens betydning og hvorfor man netop skal interessere sig for samspil og videoanalyse af dette, gennemgås vha. videoklip forskellige samspilssituationer mellem en voksen og et barn. Der ses samspil med børn såvel uden, som med vanskeligheder af forskellige typer.

Der sættes fokus på, hvilke udtryk man som samspilspartner intuitivt aflæser, samt hvordan man kan udvikle sig i at aflæse udtryk hos mennesker, der ikke kan kommunikere ved hjælp af verbal tale.

Kurset kan suppleres med videoanalyse af kursusdeltagernes egne klip. Disse videoklip skal tilsendes i god tid inden kurset, så underviser kan forberede velegnede klip. Analyse af videoklip foregår altid med udgangspunkt i samspil der fungerer, og der fokuseres på hvorfor samspillet fungerer.



Feedback

Sidst opdateret

20.07.2017

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg