Spring til indhold
BSC Til bornespecialcenter2.dk

Kursus Forflytning i hjemmet for forældre til børn med bevægehandicap

Er din hverdag præget af tunge løft og forflytninger, eller skal du til at bruge lift og sejl, når dit barn skal bade, i seng eller andet?

Forflytninger

Med god forflytning får barnet med bevægehandicap lov til at udføre så stor en del af de enkelte bevægelser, som barnet magter, og forældre kan hjælpe uden af få gener eller skader. Det kan være situationer, hvor barnet skal hjælpes med at vende sig i sengen, hjælpes op at stå eller hjælpes med at komme fra seng til kørestol m.v.

Der lægges vægt på vigtigheden af tidligt at træne aktive forflytninger i stedet for at løfte rundt på barnet og der formidles viden om, hvordan man bedst muligt hjælper en person med udviklingshæmning til selv at være så aktiv som muligt i forflytningerne. Desuden kommer vi ind på, hvilke hjælpemidler der kan være hensigtsmæssige til forskellige situationer.

Du introduceres til, hvordan du forflytter mest hensigtsmæssig for at skåne dig selv, og for at forflytningen bliver så optimal som mulig for dit barn. Der tages udgangspunkt i dit barns ressourcer og mulighed for at hjælpe til og dermed opnå størst mulig selvhjulpenhed. Kurset er også relevant for aflastningsfamilie, bedsteforældre og andre der passer dit barn en gang imellem.



Feedback

Sidst opdateret

07.09.2018

Ansvarlig redaktør

Anders Vestergaard Lundsbjerg